Arrangement

AFLYST: Nytårstur i Haderslev Dyrehave

Corona-situationen gør det desværre ikke muligt at gennemføre nytårsturen som vanligt. Der vil derfor IKKE være guidede ture 1. nytårsdag 2021 i Haderslev Dyrehave.

Jul og nytår bliver anderledes for alle i år, og nytårsturen er desværre ingen undtagelse.

Nytårsturen for 2021 er AFLYST - men vender stærkt tilbage i 2022.

Haderslev Dyrehave og naturen lukker ikke
Aflysningen ændrer ikke på, at vi alle har brug for gode naturoplevelser, frisk luft, motion og socialt samvær, som nytårsturen har sørget for i over 25 år.

Danmarks Naturfredningsforening Haderslev, Naturstyrelsen Sønderjylland og Haderslev i Bevægelse, som sammen står bag Nytårsturen, opfordrer nu i stedet til, at man tager på jule- og nytårstur på egen hånd eller sammen med sine nærmeste.

Erstatnings-arrangement i det nye år
Så snart det bliver muligt igen, vil der blive afholdt et arrangement som erstatning for nytårsturen, så vi holder fast i den gode tradition og fællesskabet.